Hvem skal betale huslejen, hvis den ene part flytter?​

Lejebolig

Den eller de personer, der indgår en lejekontrakt med udlejer, har status som lejer – både når det gælder rettigheder og forpligtelser. En samlever eller ægtefælle hæfter altså ikke for betaling af huslejen overfor udlejer, da huslejebetaling udelukkende er et mellemværende mellem den lejer og udlejer, der er anført i lejekontrakten. Det er derfor vigtigt at begge parter står på lejekontrakten, hvis begge parter skal være pålagt forpligtelsen.

Fraflytter den part, der ikke står på kontrakten, pludselig en grå januardag, hæfter den, der står anført som lejer altså som udgangspunkt alene – uanset parternes indbyrdes aftale om deling af udgiften. Dette kan være en ubehagelig overraskelse for den reelle lejer, der evt. har boet sammen med den anden part, siden lejemålet blev indgået for mange år siden. Heldigvis er mange udlejere i dag meget opmærksomme på at få begge parter registreret på kontrakten.

Hvis begge parter står på lejekontrakten, hæfter de solidarisk for både betaling af husleje, depositum og istandsættelsesudgifter ved fraflytning. Solidarisk hæftelse medfører, at hvis den ene ikke betaler, må den anden i første omgang sørge for afholdelse af hele udgiften for at undgå inkasso og lignende. Derefter bliver der tale om et indbyrdes opgør mellem de skilte/fraflyttede parter, der i sidste ende kan afgøres af domstolene.

Selve økonomien er kun en del af opgøret. Hvem der skal blive boende er et andet. Netop ved samlivsophævelse og skilsmisse indeholder flere love beskyttelseshensyn, særligt overfor ægtefæller. Disse vil ikke blive behandlet her.

Ejerbolig

Når et par køber hus, rækkehus eller ejerlejlighed sammen for at skabe fælles rammer om familie og børn, sker dette i dag oftest sådan, at begge parter bliver registreret som købere og dermed tinglyste ejere. Mange ejer derefter ejendommen 50/50 og har både juridisk og faktisk påtaget sig ejerudgifter og øvrige -forpligtelser med solidarisk hæftelse.

Ejerforpligtelser i forhold til boligen er f.eks. betaling af ejendomsskat, grundejerforeningsudgifter og fællesudgifter mv. Hertil kommer oftest også fælles forpligtelser som tilbagebetaling af lån til kreditforeninger/banker mv. Lån er altid med solidarisk hæftelse.

Er begge ægtefæller/samlevere ikke registreret som ejere – hvilket var helt almindeligt før i tiden, hvor særligt manden var den, der stod registreret som ejer – hæfter manden/ejer alene for udgifterne. I de tilfælde, hvor eksempelvis manden er eneejer hæfter han typisk også alene for lån til kreditforeningen mv., medmindre der er indgået en kautionsaftale, hvor hustruen/kæresten inddrages i gældsforholdet.

Hvis hustruen/kæresten ikke har påtaget sig forpligtelser, kan hun fraflytte uden yderligere, og hæfter ikke for betaling af udgifter.

Har parterne disponeret sådan, at ejendommen er overbelånt, eller bare dyr at sidde i, da det fælles rådighedsbeløb er lagt til grund for økonomien, så bliver den reelle ejer ofte tvunget til at sælge huset, når bruddet er en realitet. Hvis boligen er overbelånt og dermed giver underskud ved et salg, hæfter kun ejer for gælden – alene. Giver ejendommen modsat et overskud, skal værdien deles med ægtefællen, hvis der er formuefællesskab.

For at undgå situationer, hvor en likviditetsfælde indtræffer samtidig med, at de personlige og familiære omstændigheder kan være uoverskuelige, bør både lejere og ejere orientere sig om, hvordan de reelt og formelt er stillet i forhold til bolig og udgifter. Måske er der også nogle skattemæssige konsekvenser og forhold i samejerelationen i øvrigt, der med fordel kunne trænge til et eftersyn. Tal med din bank, advokat eller rådgiver om, hvordan du er stillet.