Når det ikke længere er så yndigt – separation eller skilsmisse?

Engang var ægteskabet et mål i sig selv. Var man gift, kunne man få adgang til en lejlighed, leve som et par, stifte familie og indrette sig i tillid til, at sådan skulle det være, indtil døden skilte dem ad.

I dag er det anderledes. Næsten halvdelen af alle ægteskaber afsluttes på grund af andre årsager end dødsfald.

Ægteskabet medfører ikke nogen pligt til at købe blomster på bryllupsdagen, deltage i græsslåningen eller at deles om børnepasningen. Ægteskabet giver derimod:

• Gensidig forsørgelsespligt

• Gensidig arveret

• Gensidig troskabspligt

Derudover indtræder ægtefællerne i formuefællesskabet, hvis de ikke opretter ægtepagt, og dermed opnår helt eller delvis særeje.

Forsørgelsespligten medfører, at parterne skal sørge for, at begge har tag over hovedet og mad på bordet. Arveretten gør, at man er sikret at arve efter hinanden, hvis den ene dør, uden oprettelse af testamente. Troskabspligten – ja, den medfører måske i virkeligheden ret ofte, at ægteskabet ophører enten med det samme eller efter en prøveperiode. Ophørets årsag er kun næsten valget uvedkommende.

Skilsmisse eller separation – hvad er forskellen.

Når valget for ægtefællerne står mellem at blive separeret eller skilt, giver loven mulighed for ”straksskilsmisse”, hvis parterne er enige om det, eller hvis der er utroskab eller vold.

Skal man giftes igen, eller ønsker en eller begge parter, at ægteskabet helt ophører, så skal der sendes en skilsmisseansøgning til Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen). Skilsmisse kan opnås 6 måneder efter separationen.

Skilsmissen medfører altid, at ægteskabet ophører med det samme, når bevillingen er udstedt. Parterne bliver dermed juridisk uafhængige personer, der ikke længere fremgår som en enhed i offentlige registre. Ægteskabet er dermed ophørt. Hvis man fortryder, skal man giftes igen.

Separation medfører også, at forsørgelsespligten, troskabspligten og arveretten ophører. Forskellen er dog, at ægteskabet kun er dispenseret. Parterne er altså stadig registreret som gift, og kan til enhver tid genoptage ægteskabet og opnå de samme rettigheder som før. En separation bortfalder sågar, hvis man ikke flytter fra hinanden senest 3 måneder efter separationsbevillingen. 

Man kan ikke indgå et nyt ægteskab, hvis man kun er separeret.

Skal man giftes igen, eller ønsker en eller begge parter, at ægteskabet helt ophører, så skal der sendes en skilsmisseansøgning til Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen). Skilsmisse kan opnås 6 måneder efter separationen.

Hvis parterne ikke er enige om, hvorvidt der skal søges om skilsmisse eller separation, har den part, der vil afslutte ægteskabet som udgangspunkt kun ret til separation. Indvilliger den anden part ikke i separationen, gives bevilling ved dom.

Økonomisk betragtning spiller også en rolle.

I dag går manges overvejelserne om skilsmisse/separation ikke kun på ægteskabets bratte ophør i forhold til en prøveperiode, men på de økonomiske betragtninger. 
Ansøgning om skilsmisse skal indgives til Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) mod betaling af et gebyr på kr. 350,00. Vælger man først at søge separation, koster dette også kr. 350,00, og derefter gebyr for ansøgning om skilsmisse. Er der uenighed, og dermed behov for at afholde et vejledningsmøde i Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), er gebyret herfor kr. 1.500,00 pr. gang pr. 1. januar 2018.

En skilsmisse giver en endelig bevilling, og afklarer dermed også endeligt forhold omkring ægtefællebidrag. Bodeling og opgørelse af formuen sker uafhængigt – enten ved aftale eller via Skifteretten.